
Hård hud på fødderne – sådan fjerner du den
Hård hud dannes, hvor foden udsættes for tryk og gnidning, ofte under hælen, på trædepuden og ved storetåen. Lidt hård hud er naturligt, men tyk hård hud kan blive øm, gul og revne.
Hvorfor får man hård hud?
- Sko, der trykker eller er for stramme.
- Meget gang og stående arbejde på hårde underlag.
- Fejlstillinger som hallux valgus eller platfod.
- Tør hud, der mangler fugt og elasticitet.
Mod hård hud
Sådan fjerner du hård hud – trin for trin
- Blødgør huden med et fodbad i 10 minutter.
- Fil forsigtigt med fodfil eller pimpsten i én retning. Tag hellere lidt ad gangen.
- Skyl og tør fødderne grundigt.
- Smør med fodcreme med urea, der opløser og blødgør hård hud.
- Gentag en til to gange om ugen.
Forebyg ny hård hud
Vælg sko med god pasform, brug aflastende indlægssåler ved trykpunkter, og smør fødderne regelmæssigt.
Fodfile
Fodcreme med urea
Ofte stillede spørgsmål om hård hud
Skal man file tør eller våd hud?
Grove fodfile virker bedst på tør hud, mens pimpsten bruges på fugtig hud efter fodbad. Følg anvisningen for din fil.
Kan man file for meget?
Ja. Filer du for meget væk, danner huden hurtigt ny hård hud. Stop, når huden føles jævn.
Jeg har diabetes – kan jeg file selv?
Vær meget forsigtig og spørg en fodterapeut til råds. Brug aldrig barberblad eller skarpe redskaber.
Læs også Fodbad – sådan laver du et skønt fodbad derhjemme eller se hele sortimentet under Hård hud.





























